Et frø
et korn
en lotus
gemmer sig i spejlet
i gåden
i en mursten
jeg polerer
skrubber og skurer
graver, pudser og sliber
på skidt og ingenting
til det bliver den juvel
jeg altid har haft
men aldrig har fundet.
både gradvist
og pludseligt
bliver buddhaen i mig
til buddhaen jeg er
og dog polerer jeg
videre og videre
på et pletfrit spejl
på en perfekt juvel
mens buddhaen bare
trækker på skuldrene
og skubber
det synkende fartøj
væk fra bredden.
Del på
